AI i praksis

Idéudvikling i forskning

Forskning bygger på gode idéer som udvikles løbende. Inie, Frich & Dalsgaard (2022) har gennem kvalitative spørgeskemaer og interviews undersøgt hvordan forskere fra en række forskellige forskningsområdet forstår og arbejder med idéudvikling. En fællesnævner for hvordan de adspurgte forskere opfatter en forskningside, er at det er en simpel grundidé med lag af kompleksitet ovenpå, og at idéer går ud på at forbinde ting og sætte ting sammen (Inie et al. (2022: 10)). Det kendetegner desuden gode ideer at de er nytænkende, brugbare eller ikke åbenlyse (Inie et al., 2022, p. 12). Mere konkret finder Inie et al. (2022, p. 11) at ideer ikke blot handler om at få en god ide for at komme i gang med et projekt, men at der er ideer involveret, både i flere niveauer af et forskningsdesign og i forskningsprocessen.

I forskningsdesignet gælder det:

I forskningsprocessen gælder det:

Redskaber i idéudvikling: Begrænset tilpasningsevne

Helt centralt i Inie et al. (2022)’s undersøgelse af forskeres opfattelser af idéer i forskningsprocesser er hvilke redskaber der bruges, og hvordan idéudvikling sker. Forfatterne skelner mellem individuel brug af redskaber og redskaber brugt i samarbejde med andre i idégenerings- og idéudviklingsfaser. AI-teknologier bliver ikke nævnt, men det gør til gengæld alt fra papir og blyant, post-it-notes, Whiteboards, Google docs, Excel, GitHub osv. til individual brug. For fælles idéudvikling nævnes nogle af de samme redskaber samt videomødesoftware, Microsoft Teams, e-mails mv. (Inie et al. (2022: 6)).

En vigtig pointe i undersøgelsen er at deltagerne ikke efterspørger flere teknologier, men derimod påpeger at de tilgængelige teknologier har nogle indbyggede problemer der ikke understøtter idéudvikling og håndtering af idéudviklingsprocessen optimalt. Især handler det om at de fleste redskaber, inkl. diverse digital teknologi, er svære at integrere med hinanden, idet de anvender forskellige modaliteter. En pointe er at de enkelte redskaber ikke kan tilpasses alle aspekter af idéudvikling eller brugere. Derfor er det oplagt at forskellige redskaber anvendes til forskellige faser i idéudvikling, forskellige projekter og forskellige personer (Inie et al. 2022: 15).

AI-redskaber til idéudvikling

Begreber som co-intelligence Mollick (2024), co-creativity Sasson Lazovsky, Raz & Kenett (2024), and co-creation Wu et al. (2021) er blevet til buzz-words til at beskrive processer hvor mennesker der bruger AI-teknologier lærer noget nyt, gør noget uventet og skaber noget. Men hvordan fungerer det egentlig i praksis?

Prompt dig tættere på en idé

AI-teknologier der bygger på store sprogmodeller, skiller sig ud fra andre redskaber der bruges i idégenereringsprocesser, ved at deres interface er yderst brugervenligt og tillader at man får et output ved at bruge prompt-strategier som ikke kræver en særlig teknisk ekspertise. Derfor beror ens udbytte af at inddrage chatbots i idégenereringsfasen i særlig grad på hvordan man instruerer chatbotten gennem prompts (se fx gennemgangen af prompt engineering her).

Diverse AI-teknologier der specialiserer sig i at præsentere output i form af ’idéer’ inden for forskellige domæner, dukker op. Eksempler som AI Idea Generator og Idea Generator kan nævnes. Min erfaring med disse værktøjer er at disse idéer der generes, ofte af et bud på hvordan man kan handle på eller løse et problem, og idéen serveres tit i overskriftsform. Det kan være hjælpsomt hvis man fx har brug for inspiration til hvordan man kan organisere en konkret aktivitet, men det er nok mindre relevant i relation til idéudvikling i forbindelse med en undersøgelse.

Der findes også AI-værktøjer man kan bruge til at brainstorme, hvor outputtet man får, er en visualisering. Det gælder fx Ideamap. I Ideamap prompter man også, og som output får man en række koncepter visualiseret i bokse med underpunkter knyttet til.

Jeg spurgte fx hvordan jeg kunne undersøge brugen af AI på universitetet fra et humanistisk perspektiv og fik:

Der er mulighed for at dele sit dashboard med andre, og man kan selv tilføje elementer, men nogle af de samme begrænsninger som andre teknologier har, består. Det er svært at manipulere med og at integrere med andre redskaber. Det er nok også mest i den initierende fase at sådan et redskab kan være brugbart, hvis overhovedet.

Få nye ideer ved at interagere med eksisterende viden medieret af AI

Scite.ai er en AI-understøttet database med forskningsmateriale som SDU-ansatte og -studerende har adgang til via libguides.sdu.dk.

Hvis du opretter dig, gemmes dine søgninger og resultater. I Scite findes flere funktioner der kan facilitere ideudviklingen på flere måder og i forskellige dele af processen. Der er fx en ”Assistant” som er et promptinterface. Når du prompter, så genererer Scite et output ud fra kilderne i databasen. Du får også vist kilderne outputtet bygger på, og hvor i kilderne den pågældende viden er fundet, og du får mulighed for at gemme referencerne, og i en del tilfælde kan du også få direkte adgang til kilderne, så du nemt kan fordybe dig yderligere og undersøge originalkilderne.

Idet Scite kombinerer funktionerne ved en databasesamling og en chatbot er der potentiale til at redskabet virkelig kan bruges til udforskning af idéer til videnskabelige undersøgelser hvor man kan fokusere på at undersøge den nyeste viden om diverse emner, teoretiske positioner og metodiske tilgange.

Her er en kort video hvor jeg går ind på siden, laver en søgning og undersøger resultatet af promptningen:

Selvom Scite ser ud til at have et stort potentiale som et redskab til at undersøge den tilgængelige viden om at et emne der kan være med til at facilitere at nye idéer til forskning opstår, er der selvfølgelig også begrænsninger. De består blandt andet i at ikke alle forlag samarbejder med Scite hvilke betyder at det ikke er alt forskningslitteratur der er tilgængeligt.

Der er også begrænsninger ift. hvordan man kan prompte. Prompts laves enkeltvis, og man kan derefter vælge at få et modificeret svar ud fra en række muligheder.

Endelig er der begrænsninger på ift. deling af samlinger af kilder m.m. hvilket kan vanskeliggøre en fælles idégenereringsproces med Scite som hjælpeværktøj.

Referencer

Inie, N., Frich, J., & Dalsgaard, P. (2022). How Researchers Manage Ideas. Paper presented at the Proceedings of the 14th Conference on Creativity and Cognition.

Mollick, E (2024). Co-Intelligence: Random House UK.

Sasson Lazovsky, G., Raz, T., & Kenett, Y. N. (2024). The Art of Creative Inquiry—From Question Asking to Prompt Engineering. The Journal of Creative Behavior, 1-16.

Wu, Z., Ji, D., Yu, K., Zeng, X., Wu, D., & Shidujaman, M. (2021). AI creativity and the human-AI co-creation model. Paper presented at the Human-Computer Interaction. Theory, Methods and Tools: Thematic Area, HCI 2021, Held as Part of the 23rd HCI International Conference, HCII 2021, Virtual Event, July 24–29, 2021, Proceedings, Part I 23. Læs om AI til dataindsamling og databehandling