Goyanes, Lopezosa & Jordá (2024) har afprøvet ChatGPT som redskab til tematisk analyse. Tematisk analyse er en tilgang som ofte bruges til at analysere kvalitative interviews (se en introduktion i Braun & Clarke (2006)). Som empiri bruger Goyanes, Lopezosa & Jordá (2024) 30 semistrukturerede, dybdegående interviews om sammenhænge mellem sociale medier, politisk orientering og personlighedstræk. I artiklen gennemgås de trin der er involveret i at bruge ChatGPT til tematisk analyse, og resultaterne sammenlignes med en analyse af det samme materiale lavet ved at anvende NVivo som er et stykke software som ofte bruges til tematisk analyse.
Den overordnede proces for at bruge AI-redskaber som ChatGPT til tematisk analyse opdeles i flere trin. Her er de vigtigste:
Som den trinvise gennemgang peger på og også Goyanes, Lopezosa & Jordá's (2024) diskussion af deres erfaringer og resultater med at bruge ChatGPT tager fat i, så er der nogle processer med klargøring af materialet og design af hensigtsmæssige promptstrategier samt validering af resultaterne som kommer til være afgørende og fylde meget hvis man vælger at inddrage ChatGPT eller lignende AI-systemer til tematisk analyse. Hvordan disse trin udføres, er afgørende for resultatet og bør være gennemskuelige når resultaterne formidles.
Meget central er også pointerne om hvordan designet og fortolkningen af resultaterne er afhængige af og bør være afhængige af mennesker. Det sker igennem hele processen hvor det er mennesker der klargør, prompter, laver modifikationer løbende og tjekker validiteten af resultaterne. Og Goyanes, Lopezosa & Jordá (2024) observerer at selvom ChatGPT kan generere systematiske temaer fra tekstmateriale, så er tendensen at koderne og temaerne bliver ret generiske og mangler en sans for subtile nuancer og kontekstuel og teoretisk indsigt.
Ligesom når det angår andre trin i forskningsprocessen, er det vigtigt at være opmærksom på etiske problemstillinger. Når man arbejder med interviewdata, er der tale om persondata, og det skal sikres at designet lever op til GDPR-reguleringerne.
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101.
Goyanes, M., Lopezosa, C., & Jordá, B. (2024). Thematic Analysis of Interview Data with ChatGPT: Designing and Testing a Reliable Research Protocol for Qualitative Research. Læs om AI som sekretær i skriveprocessen